DfA

ReferatGeneralforsamling2017

Referat fra Design for Alles generalforsamling

Tid og Sted: Onsdag den 23. januar 2017

Kl. 16-18 hos DSB, Telegade 2, Taastrup. 

Dagsorden for generalforsamling:

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af referent. 
  3. Præsentation af nyt logo og hjemmeside.
  4. Godkendelse af formandens beretning.
  5. Godkendelse af regnskab for 2016.
  6. Godkendelse af budget for 2017.
  7. Vedtægtsændringer.
  8. Valg af bestyrelse.
  9. Evt. 

1) Valg af dirigent

Kasper Nizam. 

2) Valg af referent

Bente Rødsgaard.

3) Præsentation af nyt logo og hjemmeside

Rie Ollendorff og Katrine Dall fra bestyrelsen har set på diverse udkast til en ny hjemmeside, hvor både logo, farver osv., er lette at læse for alle. Der er muligt at lege lidt og fx lave nogle billeder i sort hvid og skifte elementer, men inden for faste rammer. Lars Holm Sørensen oplyste, at grunden til, at vi skulle have en ny hjemmeside, var, dels at den gamle var forældet, og det var meget svært at lægge noget på den, dels at vores host havde sat prisen en del op. De to elementer gjorde, at det var påkrævet at få en ny hjemmeside. Der er stadig enkelte udfordringer fx med mails, men det bliver løst. Siden går i luften i løbet af februar, og bestyrelsen ser frem til at få en mere brugervenlig hjemmeside.

4) Godkendelse af formandens beretning

Formanden Hans Christian Kirketerp glædede sig også over, at en ny hjemmeside er en realitet. Han opfordrede medlemmerne til at bruge Design for Alles Facebook side og dele med andre, der er interesserede i design for alle.

I årets løb er der afholdt fire arrangementer -ikke mindst om digital tilgængelighed. Det første møde var hos firmaet Siteimprove og havde 35 deltagere. Det næste møde var hos Nota, hvor 25 deltog, og det seneste møde hos Rambøll, som også havde 25 deltagere. Et andet arrangement var en rundvisning på ferie, sport – og konferencecentret Musholm, hvor 15 personer deltog. Endelig har Rie Ollendorff og Lars Holm Sørensen talt om foreningen på et møde i Odense. Desværre var vi nødt til at aflyse et møde med Metroen på grund af for få tilmeldte.

Vi er også med i et europæisk samarbejde om design for alle, men bestyrelsen er ikke sikre på, at vi skal forsætte det arbejde, men i stedet koncentrere os om det nationale arbejde om at udbrede kendskabet til Design for Alle. Om en udmeldelse skal ske, det skal bestyrelsen finde ud af i den kommende periode.

Vi er i dag 36 medlemmer, og det er en lille fremgang i forhold til sidste år. Formanden benyttede også lejligheden til at sige pænt tak til Rie og Katrine, som begge ønsker at forlade bestyrelsen. I fremtiden vil vi se mere på digital tilgængelighed fx er der aftalt et møde med og om Rejseplanen. Vi håber på, at få flere medlemmer i det kommende år. Andre ting, vi skal i gang med, er et nyt regnskabssystem. Formandens beretning blev godkendt.

5) Godkendelse af regnskab for 2016.

Regnskabet blev fremlagt og godkendt

6) Godkendelse af budget for 2017.

Budgettet blev fremlagt, og efter nogle små justeringer blev det godkendt. Justeringerne bestod i, at indtægter blev nedjusteret fra 70.000 til 60.000 kr. og udgifter til seminarier blev nedjusteret fra 25.000 til 15.000 kr.           

7) Vedtægtsændringer

Der var ingen forslag til vedtægtsændringer.

8) Valg af bestyrelse.

På valg var Lars Holm Sørensen og Kasper Nizam, som begge blev genvalgt. Der var to ledige poster i bestyrelsen. Ny i bestyrelsen er Anne Thyme.  

Annette Krath Poulsen ønsker ikke at være i bestyrelsen på nuværende tidspunkt, men vil gerne som ressourceperson hjælpe med at skaffe flere medlemmer. Det blev aftalt, at bestyrelsen kunne supplere sig med et associeret medlem i valgåret.

9) Evt.

Der var en hilsen fra Claus Bjarne Christensen, som var tilmeldt generalforsmlingen, men som havde været nødt til at melde afbud.  Han håbede, at foreningen fik et godt møde. Samt fra fhv. formand Karen Bendixen, som i en mail efterlyste flere møder i det jyske. Rie Ollendorff meddelte, at hun havde talt med Karin Bendixen om, at de ville stå for et Design for Alle møde i 2017.

Endelig takkede såvel formand som den øvrige bestyrelse Rie Ollendorff og Katrine Dall for deres indsats i bestyrelsen. Den nyvalgte bestyrelse håbede på, at de begge evt. på et senere tidspunkt atter fik tid og lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet.

 

Referat: Bente Rødsgaard