Du er her: Forside Nyhedsbrev 2009 Design for Alle.dk: Nyhedsbrev, oktober 2009

Design for Alle.dk: Nyhedsbrev, oktober 2009

Læs om: kritik af handicappolitik, følg debat om Danmarks designpolitik, kommentar til ny SBi rapport om begreber, velbesøgt Design for Alle Case, emballager, ph.d. studerende i Design for Alle og meget mere.

Har du problemer med at læse denne mail brug da dette link: http://www.design-for-alle.dk/nyhedsbrevsmappe/Design-for-alle-nyhedsbrev-okt2009/view

Regeringen kritiseres for mangelfuld handicappolitik

Flere organisationer kritiserer regeringen for ikke at leve op til FN's handicapkonvention. Design for Alle.dk startede kritikken af regeringens indsats på området allerede i juni. Nu fortsætter kritikken. Læs artiklerne i Kristeligt Dagblad, 13.10.2009:

Kom så i gang Danmark!

Formandens kommentar om FN's Handicapkonvention og en opfordringen til regeringen at se området i et bredere perspektiv og med innovations- og forretningsmuligheder også for designere og arkitekter er bragt i "teknologi & handicap" september 2009. Kommentaren kan læses i Magasinet på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside hvor du kan downloade magasinet

Danmarks designpolitik

Danmark skal have en ny designpolitik - og du har mulighed for at følge med og deltage i debatten på EBSTs hjemmeside. Design for Alle.dk mener, at debatten om Design for Alle ikke kun skal foregå indenfor handicapverdenen og blandt Tordenskjolds soldater. Følg debatten om den nye designpolitik!

"Tilgængelighed - udfordringer begreber og strategier"

Det er titlen på en ny rapport indenfor det byggede miljø fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Tilgængelighed, Design for Alle og universal design er tre begreber der bliver behandlet i rapporten, der er relevant og lægger op til diskussion af såvel begreber som de forpligtelser, der følger bl.a. efter at Danmark i foråret ratificerede FN's handicapkonvention.

Men rapporten tager kun udgangspunkt i det byggede miljø. Skal der diskuteres begreber og strategier inden for Design for Alle eller universelt design er der behov for at mange flere ministerier, styrelser, fagorganisationer mv  tager ansvar, forholder sig og deltager aktivt i debatten. Netværket Design for Alle.dk vil gerne bidrage og deltage i en åben og konstruktiv debat.

Design for Alle.dk undre sig i øvrigt over, at rapportens forfatter ikke har kontaktet netværket for yderligere informationer i forbindelse med rapportens frembringelse også set i lyset af at SBi er medlem af netværket. Læs hele formandens kommentar til rapporten her.

Velbesøgt Design for Alle Case

33 - heraf en hel del studerende fra Danmarks Designskole og DTUs linie for design og innovation - havde besluttet at bruge et par timer på at besøge legepladsen Sundbyøster Plads - østen for solen og vesten for månen, og en natur- og sansesti. Landskabsarkitekt Helle Nebelong (foto herunder) viste rundt og fortalte om projekterne, om leg, læring og indretning af tilgængelige legepladser og sansehaver, og ikke mindst om de er faringer der er gjort i alle faser af projekterne.

Flere af de studerende skulle bruge besøget og viden om Design for Alle i forbindelse med undervisningen og opgaver. Gitte fra Danmarks Designskole (herunder) er i gang med et designprojekt om legepladser, og fandt arrangementet nyttigt for sit videre arbejde.

Links til yderligere information om tilgængelige legepladser og sansehaver:

Norsk hæfte om "universell utforming"

Norge har igennem flere år haft et stærkt fokus på universell utforming, det vi kalder Design for Alle. Regeringen har for nylig lanceret en regeringshandlingsplan,  der involvere 15 ministerier. I den forbindelse har det norske videnscenter på området, Deltasenteret, opdateret og relanceret hæftet om universell utforming. I dette 100-siders hæfte har de samlet lovtekst, politiske dokumenter og anden nyttig dokumentation om temaet både fra Norge og flere andre lande. Du kan hente hæftet på Deltasenterets hjemmeside.

Arkitektskolen i Aarhus forsker i Design for Alle

Arkitektskolen Aarhus har som en del af skolens strategi for tilgængelighed og Design for Alle ansat to ph.d. studerende. Richard Harriots og Solvej Colfelt. Richards projekt handler om "Accessibility through user-centred and inklusive design processes", og Solvejs projekt handler om tilgængelighed i det offentlige rum - wayfinding på danske hospitaler.

Ph.d.-stipendierne er skabt i samarbejde med Kulturministeriet samt Sahva Fonden, Vanførefonden og Jascha Fonden. De to ph.d. studerende er tilknyttet henholdsvis Institut for Design og Institut for Arkitektonisk Design.

Can you open this for me?

Many consumers, especially people with problems due to aging, have difficulties in opening product packaging because of a lack of strength in their hands. However, much of the packaging on the market today is said to be designed for the "average adult male" hand size and strength. There are currently no standards which permit to evaluate the ease of opening, albeit a prerequisite for safe use of a product.

ANEC supports prEN 15945 "Packaging - Ease of opening - Criteria and test method for evaluating consumer packaging" as we believe that, considering the current demographic trends, it is essential to ensure the safe and easy opening of packaging for all consumers, and particularly older consumers.

ANEC proposes to extend the scope of the standard to other kinds of disabilities, such as visual impairments, in order to help more consumers benefit from easy to open packaging. Read more on: ANEC, the European consumer voice in standardisation.

Dansk projekt om emballager

Følg også projektet Brugervenlige emballager for alle, som er et projekt under regeringens program for brugerdreven innovation.

Schindler Award

One of Europe's leading architectural competitions, the Schindler Award, is now accepting applications for its 2010 edition. Students of architecture are invited to put forward visionary design ideas for developing an area of the grounds that were used for Berlin's 1936 Olympic Games. The central theme of the competition is "Access for All", a design philosophy characterized by inclusiveness and barrier-free mobility for people of all ages and capabilities. Læs mere om Schindler prisen og retningslinerne her.

Projekt Mainstream

Projekt Mainstream af handicapområdet lyder nok lidt sært - hvordan gør man lige det? Grundlæggende handler det om at gøre det til almindelig praksis at indtænke handicapaspelter i de daglige gøremål i kommunen. Center for Ligebehandling af Handicappede, CLH, står bag projektet, der har kørt i to år. Læs mere om projektet på hjemmesiden handicapmainstreaming.

Ny bog:

"Inclusive buildings, products & services - challenges in universal design". Editor Tom Vavik. Bogen kan bestilles på Tapir Academic Press. 
 

Venlig hilsen
Design for Alle.dk
www.design-for-alle.dk
designforalle@design-for-alle.dk