Design for Alle.dk Gå-hjem-møde marts 2009: Gå-hjem-møde: BY FOR ALLE i teori og praksis
Om Københavns Kommunes projekt BY FOR ALLE. Vi skal både høre om og se konkret tilgængelighed i udemiljøet. Design for Alle.dks generalforsamling bliver afholdt umiddelbart efter miniseminar om BY FOR ALLE, hvor vi byder på sandwich og en vand.
Vi skal både høre om Københavns Kommunes tilgængelighedsprojekt BY FOR ALLE og se konkret tilgængelighed i udemiljøet.
Sted: Københavns Rådhus, udvalgslokale D.
Tilgængelighed i teori og praksis
Janus Steen Møller, programleder i Københavns Kommune fortæller først om tankerne og målsætningen bag projekt BY FOR ALLE. Derefter går vi ud i bymiljøet og ser på og oplever nogle af de konkrete tilgængelighedsløsninger i byen. Janus Møller vil både fortælle om overvejelser i forhold til valg af løsninger og materiale og udfordringerne med at tilgodese alle brugergrupper og hensynet til æstetiske løsninger.
Læs mere om BY FOR ALLE projektet på Københavns Kommunes hjemmeside.
- Målgruppe: Arrangementet henvender sig til arkitekter, designere, planlæggere, ingeniører, politikere, brugere og andre med interesse for tilgængelighed, Design for Alle eller bare arkitektur og design der kan anvendes af alle…
- Pris & tilmelding: gratsi for Design for Alle.dk's medlemmer. Ikke medlemmer: 100 kr. (Se hvilke fordele du har som medlem på www.design-for-alle.dk Tilmelding er nødvendig senest fredag den 13. marts nederst på denne side.
- Betaling: Over netbank: Sparbank Vest, Reg.nr.: 9890, konto nr.: 0001685260. Husk at skrive afsender – så vi kan se, hvem der har betalt. Betaling skal være foretaget inden arrangementet.
Link til Design for Alle.dk's generalforsamling efter seminar kl. 17.00 - 18.00
Har du spørgsmål skriv til designforalle@design-for-alle.dk
Venlig hilsen & på gensyn!
Bestyrelsen, Design for Alle.dk
Det tværfaglige netværk Design for Alle.dk lægger i sine gå-hjem-møder og casebesøg vægt på at kombinere teori og praksis, og at vi møder folkene bag det enkelte projekt, det kan være arkitektur, design, produkt, handlingsplaner mv. Det giver deltagerne mulighed for at ”afprøve” stedet eller produktet og blive inspireret. Læs mere om netværket eller meld dig ind på www.design-for-alle.dk - det betaler sig!