Nyhedsbrev Design for Alle.dk sept. 2008
Alternativ undervisning i tilgængelig arkitektur
Projekt "Tilgængelighed – tag udfordringen op!" er gået i luften på Dansk Arkitektur Centers (DAC) hjemmeside. Projektet og websitet er en alternativ eksempelsamling til brug i undervisningen om tilgængelighed i arkitekturen og er primært rettet mod studerende og undervisere på uddannelsesinstitutioner, der arbejder med arkitektur, byrum og design. De studerende kan downloade tekniske tegninger, se fotos og via videoklip høre, hvad arkitekterne og brugerne tænker om arkitekturen og tilgængelighed, og de studerende kan selv lægge klip op af god eller dårlig tilgængelighed. Se meget mere på DACs hjemmeside.
Centre for Mobility and Urban Studies
Et nyt center på Aalborg Universitet åbner dørene den 15. september ”Centre for Mobility and Urban Studies” (C-MUS). Centret arbejder med udgangspunkt i tværfaglighed og tværfaglig forskning både nationalt og internationalt indenfor bl.a. byens fysiske struktur, infrastruktur og det levede hverdagsliv og bevægelse/mobilitet i byer. Læs mere om hvad de vil forske i og arbejde med på C-MUS hjemmeside.
Design for Alla – den större bilden
Projektet Design för Alla.se har udgivet en CD ”Design för Alla – den större bilden” med tilhørende plakat. På Cd’en interviews forskellige nøglepersoner, designere og arkitekter, om deres syn på Design for Alle. Den giver et god billede af problematikker inden for området, og hvad man positivt kan opnå, ved at arbejde med Design for Alle i planlægning, design og arkitektur. Cd’en kan bestilles på Design för Alla.se.
Design for Alle i Indien
Design for All Institute of India udgiver hver måned et nyhedsbrev med fokus på bl.a. Design for Alle og tilgængelighed. I seneste nr. (august) er der opsamling på Norsk Designråds store konference i maj ”European Business Conference on Inclusive Design” gennemført i samarbejde med Helen Hamlyn Centre, Royal College of Art. Og i tidligere numre kan du læse interviews med Danske Designeres direktør Steinar Mowatt Valade-Amland og med Finn Petrén, præsident for Design for All Europe. Artiklerne handler både om værdier, holdninger og konkrete eksempler indenfor Design for Alle. læs nyhedsbrevene på Design for All Institute of Indias hjemmeside.
Kultur for alle netværk
Er du interesseret i kultur og tilgængelighed / Design for Alle? Så findes der et nordisk netværk Kultur for Alla og en hjemmeside, hvor du kan finde kontakter og information om tilgængelighed inden for kultursektoren. Mere information finder du på Kultur for Allas hjemmeside.
EIDD Design for all konkurrencen
Du kan stadig nå at deltaget i EIDD Design for Alls globale designkonkurrence. Læs mere om konkurrencen på EIDD Design for All Europe.
24 mio. til tilgængelighed
Kommunale, regionale og andre offentlige institutioner kan søge medfinansiering til forbedringer af handicappede borgeres tilgængelighed til eksisterende byggeri med borgerrettet servicefunktion. Der er afsat 24 mio. kr. til arbejdet, og ansøgningsfristen er 1. oktober 2008. Mere information og ansøgningsskema kan hentes på EBSTs hjemmeside.
Venlig hilsen
Design for Alle.dk
www.design-for-alle.dk