Du er her: Forside Nyheder Gottlieb Paludan har købt Public Arkitekter

Gottlieb Paludan har købt Public Arkitekter

Gottlieb Paludan har købt Public Arkitekter og herved danner landets stærkeste arkitektvirksomhed inden for infrastruktur, energi og erhverv med 80 medarbejdere i København og Århus. Public Arkitekter har en særlig kompetence indenfor tilgængelighed.

Public Arkitekter blev i september 2011 købt af Gottlieb Paludan og vil fremover kunne tilbyde kunder og samarbejdspartnere endnu større kapacitet og bredde i deres rådgivning og vil, fra kontorer i København og Aarhus, fokusere yderligere på effektive og innovative samarbejder i både Danmark og udlandet. Kompetencer inden for bygherre- og procesrådgivning vil stå styrket og udvidet ved sammenlægningen af vores to firmaer.

Gottlieb Paludan og Public Arkitekter har sideløbende undergået en meget positiv udvikling, og begge tegnestuer har med markante byggerier på tegnebrættet trodset den generelle afmatning i byggebranchen. Sammenlægningen er sket som et led i begge firmaers strategi for yderligere vækst og udvikling.

Bygherrer og samarbejdspartnere vil opleve, at sammenlægningen giver endnu bedre mulighed for at yde den kvalitetsbevidste arkitektrådgivning, som begge gerne vil kendes for. Fusionen vil udvide og skærpe den samlede kompetencer, kapacitet og fleksibilitet, alt sammen med afsæt i de mange lighedspunkter der i dag ligger i de to tegnestuers opgaveporteføljer.

1. november 2011 vil Gottlieb Paludan og Public Arkitekter have fælles adresse på Kalvebod Brygge 30, DK-1560 København V. Afdelingen i Aarhus forbliver på Ny Banegårdsgade 42, 8000 Aarhus C.

Igangværende projekter vil forløbe som hidtil, og overgangen til en fælles virksomhed vil ske gradvis frem til medio 2012.

Læs mere om opkøbet på Public Arkitekters hjemmeside